­
BUSHI KARATE & COMBAT SPORT

- Tre medaljer i Malmö ved Swedish Open 2015...  

- Bushi var i weekenden i Malmø for at deltage i Swedish Karate Open og det blev til tre medaljer, en af hver karat.
 
Sebastian Nastasijevic fortsatte hans medaljehøst her i foråret, ved at vinde guld i drenge 10 år. Dermed har han hentet medaljer ved alle tre stævner han har deltaget i, dette var hans anden af guld. Sebastian viser gang på gang hvor høj klasse han allerede besidder og hans talent kan der ikke sættes spørgsmålstegn ved.

Han kæmpede denne weekend fem kampe før han kunne få guldmedaljen om halsen og i disse kampe viste han masser af forskellige teknikker. Han råder generelt over et meget varieret arsenal og derfor har han modstandere svært ved at finde modtræk. Flere af hans kampe var meget tætte, men den rutine han allerede har opbygget, viser sig gang på gang som afgørende faktor.

swedish 2015 01
- Brødrene Sebastian og Alexander Nastasijevic,
samt Amalie Bengtson hentede medaljerne i Malmø. -

-Amalie Bengtson vandt sølvmedaljen i piger 11 år. Amalie kæmpede i hendes første to kampe, noget af det bedste karate hun har vist til dato. Hendes teknikker var så hurtige og præcise, at modstanderne nærmest var chanceløse, hvilket også ses af resultaterne, begge kampe endte 6-0. I finalen måtte hun desværre trække sig halvvejs igennem kampen, da hun uheldigt blev ramt på struben. Dette gav den unge pige problemer med vejrtrækningen for en kort stund, så derfor gav lægen hende forbud mod at fortsætte.
swedish 2015 02- Alexander med et perfekt stopspark -
- Alexander Nastasijevic, storebror til Sebastian, fik comeback efter næste ni måneders skadespause. Det var dog svært at se på hans præstation, da han i drenge 13 år kæmpede sig frem til bronzemedaljen. Den lange pause fra stævner havde åbenbart gjort ham mere godt end skidt, for aldrig har han vist så meget ro og overblik. I semifinalen var kræfterne dog sluppet op og han måtte se sig besejret knebent af den senere vinder.
 
/red.

swedish 2015 03
- Sebastian scorer 2 point med et spark til kroppen -
swedish 2015 04
- Sebastian kunne score med alle teknikker ved årets Swedish Karate Open -
swedish 2015 05
- Amalie var forrygende i hendes kampe, indtil til stød på struben stoppede hendes finale -
­