­
BUSHI KARATE & COMBAT SPORT

- De Danske stilartsmesterskaber - SKIF CUP 2023

- Bushi deltog i år med seks kæmpere ved dette års SKIF Cup som blev afviklet d. 4. nov. 2023 i DGI Huset, Vejle.

De seks kæmpere fra Bushi, var lidt blandet i forhold til erfaring med stævneaktivitet. Til trods for det lykkedes det, efter mange vundne kampe, at hjemtage 1 Guld, 1 Sølv og 3 Bronzemedaljer. SKIF Cup er jo, som bekendt, synonym med de Danske stilartsmesterskaber i SKIF Shotokan stilarten. En MEGET tilfredsstilende præstation, når man tænker på, at to af kæmperne er helt nye i "Gamet".

SKIF Cup som afvikles på traditionel vis, med ”Shobu-Ippon” regler, efter de gamle Japanske regler som kun kræver ganske få point for at vinde en kamp. Det gør selvfølgelig at kampene er meget mere intense og kæmperne er super fokuseret på at sætte angrebet ind på det helt rigtige tidspunkt.

- Fejler man bare det mindste i angrebet, når modstanderen at ”Læse” ens teknik og score på et hurtigt kontra-angreb. Til information afvikles der også Shobu-Ippon klasser ved de officielle Danmarksmesterskaber under Dansk Karateforbund og DIF.

Shobu-Ippon reglerne har ikke såkaldt ”Repacharge”. Det vil sige, opsamlingskampe om bronzemedaljer, så det er såkaldt: ”Vind, eller Forsvind”. Taber man første kamp er man ude.

Dagens seks kæmpere bestod af. Albert Leidesdorff, Alberthe Oxvang, Ea Schleimann, Lucas Christensen og de to voksne debutanter Nazow Mazarwal og Leif Olsen.

skifcup 23
- Albert Guld i Kata -
KATA:
- I klassen Kata piger 12-13 år, møder Ea Schelimann en stærk kata-kæmper fra Saiko Odense og må desværre se sig slået ud, allerede efter den første kamp. Ærgerligt for EA, da hendes præstation, var helt i topklasse.

- Albert Leidesdorff var anden Bushikæmper i Kata-klassen. Albert er tilknyttet det officielle Danske talentcenter i Kata, og vinder Guld i klassen "Kata kadet drende 14-45 år" suverænt med en score på hele 24.0 - Albert er i 2023 i gang med at skrabe point sammen til det officielle Danske landshold ved at deltage ved stævner i udlandet. Senest deltog han ved Irish Open 2023, hvor han gik videre til anden runde. Flot udvikling og præstation til så stort et stævne. Det bliver spændende at følge Albert til fremtidens stævner.

- Tredje Kata-kæmper var Alberthe Oxvang. Alberthe er i en klasse med "Sortbælter" som er meget rutinerede Kata-kæmpere. Klassens otte kæmpere kæmper om pladserne i medaljekampene. Her gik Alberthe videre til medaljekampene og sikrede sig en flot Bronzemedalje. Stort tillykke.

- Nazow Marzarwal var den fjerde  og sidste Kata-kæmper. Nazow var tydelig nervøs, da dette var hendes første stævne. Trods nerver og lidt forvirring omkring start og slut på "måtten" endte Nazow med en placering som nummer to i klassen, og sikrede sig en Sølvmedalje, ved hendes allerførste stævne. Der var selvfølgelig en stolt "Dame", med Sølvet om halsen efter medaljeoverrækkensen. Godt gået...

skifcup 2023 04
- Nazow Sølv i Kata -
skifcup 2023
- Alberthe Bronze i Kata -
KUMITE:
- Lucas Christensen kommer i klassen "Kumite drenge 12-13 år" ud i en udfordrende "Marathondyst", med ialt otte kampe af 90 sekunder, før Bronzemedaljen er i hus. Lucas havde ligget syg hele ugen op til SKIF Cup og derfor ikke kunne træne og gøre sig klar op til stævnet. Den første kamp ender 0-0 efter endt tid. Herefter forlænges kampen med 90 sekunder, kaldet "Encho-Sen" her står det stadig 0-0 og der skal en helt ny kamp til, en såkaldt "Sai-Shiai". Efter den tredje kamp afgøres det så med dommerflag, som gir Lucas sejren. Anden kamp sker nøjagtig det samme, og efter tre kampe ender Lucas igen som vinder. En totalt udmattet Lucas skal nu ud i semifinalen. Her ender den første kamp IGEN 0-0 og kæmpen forlænges igen med "Encho-Sen". Her må Lucas se sig slået 1-0 og efter otte udmarvende kampe er en velfortjent Bronzemedalje i hus. Godt kæmpet, ovenpå en hel uge med sygdom...

- Alberte Oxvang møder i klassen kadet piger 14-15 år en trup på ialt 8 kæmpere. Første kamp vinder Alberthe. Herefter skal hun i semifinalen møde SKIF Verdensmesteren Iris Moltke Sørensen. Efter en udfordrende kamp, taber hun knebent 0-1 til Iris. Alberte var bevidst om at Iris er en såkaldt "Kontra-kæmper" og var derfor yderst varsom på sine angreb. Med en tabt semifinale er Bronzemedaljen hjemme til Alberthe, da der ikke er opsamlingskampe om Bronze i "Shobu-Ippon".

- Sidste kumitekæmper er Leif Olsen som gerne lige ville afprøve sin Kumite-Form i klassen Master 50-59 år. Her møder han en kæmper fra Østerbro. Det er første gang Leif prøver kræfter med "Frikamp". Leif må desværre se sig slået allerede i første kamp. Frisk prøvet af Leif Sempai...

/red.
skifcup 23- Lucas Christensen line-up før sine "Marathon" kampe -
skif cup 2023- En udmattet og tilfreds Lucas med sin velfortjente Bronze -
skifcup 2023
- Alberthe med Bronze no. 2 i Kumite på dagen-

Resultaterne ved de Danske stilartsmesterskaber - SKIF CUP 2023

- Albert Leidesdorff - Guld, Kata
- Nazow Mazarwal - Sølv, Kata
- Alberthe Oxvang - Bronze, Kata
- Alberthe Oxvang - Bronze, Kumite
- Lucas Christensen - Bronze, Kumite

skif cup 2023- SKIF Cup banner 2023 -

­