• mandag, 17. november 2025 - 00:00

- Talentcenter ØST afslutter 2025 med årets sidste samling hos Bushi

Helsinge, 16. november 2025 – Dansk Karateforbunds regionale kraft- og talentcenter ØST for Kumite afholdt årets sidste samling, og endnu engang dannede Bushi Karateklub i Helsinge, som en fast stab, de optimale rammer for træning og talentudviklingen på Sjælland.

Bushi fortsætter som tidligere år sit samarbejde med Dansk Karateforbund og lægger træningsfaciliteter til de unge talenter inden for Kumite (frikamp). Denne gang blev der også åbnet mulighed for en “Prøvetræning”, hvor talenter kunne få indblik og prøve niveauet på talentcentret som afslutning på deres ansøgning om optagelse. Svaret kommer senere fra U18 landstræner Michael Andersen.

Fortsat stærkt samarbejde med Dansk Karateforbund
Samlingerne hos Bushi viser, at klubben råder over både faciliteter og fagligt fundament til at være fast træningssted for Talentcenter ØST. Næste samling finder sted i foråret 2026, hvor Kumite TC Øst igen gæster Bushi.

Udfordringer for talentudvikling i kampsport.

Karate som sport oplever ofte et naturligt frafald, når unge kæmpere når seniorniveau (18+) og begynder videregående uddannelser. Karatesporten har jo ikke haft de store økonomiske præmier, som andre sportsgrene nyder godt af. Bushi arbejder målrettet på at skabe bedre muligheder, der kan fastholde talenterne længere – både lokalt og nationalt.

For yderligere information omkring en mulig prøvetræning, kontakt da Bushi Karate & Combat Sport.

/red.