• i går - 22:00

Karateweekend med Koji Arimoto Sensei

  - JKS DANMARK SEMINAR


- En fantastisk karateweekend med Koji Arimoto Sensei   
(Artikel kopieret fra JKS Danmark FaceBook side)

I weekenden havde JKS Danmark fornøjelsen af at byde Koji Arimoto Sensei fra JKS Honbu Dojo i Tokyo velkommen til tre inspirerende dage med masser af god karate og et fantastisk fællesskab. 

Arimoto Sensei er særligt kendt for sin ekspertise inden for kata, og vi fik mulighed for at arbejde grundigt med både teknik, detaljer og bunkai. Men weekenden bød også på andet end kata. Søndag stod programmet på kumite, hvor Arimoto Sensei leverede nogle virkelig gode træningspas, der både var lærerige, udfordrende og ikke mindst rigtig sjove! 
Det var en stor fornøjelse at se karateka fra forskellige klubber mødes om deres fælles passion, udveksle erfaringer og nyde træningen sammen. Noget af det særlige ved karate er netop, at vi aldrig bliver færdige med at lære.

JKS Seminar 2026

- Fokus på lørdagens træning af Kata`en SOCHIN -

En stor tak til alle deltagere for jeres engagement, gode humør og for at bidrage til en fantastisk weekend. Det var dejligt at se så mange klubber repræsenteret: 
Struer Karate Klub Jks, Amager Karate Klub, CSKK, Skanderborg Karate Akademi, Gilleleje Karate Klub, Nord Sjællands Karate Akademi, Bushi Karate og Combat Sport, Taifu Karate Dojo, Saiko Odense, Gentofte Shotokan Karate-Do Kai - Karate for hele familien, JKS Finland.  

JKS Seminar 2026

- Fælles line-up efter en af dagens træninger -

En særlig tak til Koji Arimoto Sensei og @JKS Honbu Dojo i Tokyo for at dele jeres store viden og erfaring med os. Vi sætter stor pris på jeres engagement og støtte til JKS Danmark. 
Også en stor tak til Bushi Karate og Combat Sport for at stille deres dejlige faciliteter til rådighed og være med til at skabe gode rammer for seminaret. 

Vi glæder os til at se jer alle igen! 🥋🇩🇰🇯🇵  
Oss! Ambrin, Formand for JKS Danmark