• tirsdag, 16. december 2025 - 00:00

- Bushi Karate afslutter året med vellykket julegraduering

Bushi Karate afviklede søndag den 14. december sin årlige julegraduering, som endnu en gang blev gennemført med stor succes og god stemning. Arrangementet strakte sig fra tidlig morgen til sen eftermiddag og samlede både udøvere, instruktører, frivillige og forældre som ventede i centerets Cafè.

Gradueringen markerede afslutningen på et aktivt og engageret træningsår, hvor mange medlemmer kunne fejre deres indsats med nye bæltegrader. Klubben retter en stor tak til alle deltagere, tilskuere samt instruktører og frivillige, som bidrog til en velorganiseret og tryg afvikling af dagen.

“Det er altid en særlig dag, når vores medlemmer viser, hvad de har arbejdet målrettet med gennem året. Engagementet og fællesskabet i klubben er tydeligt ved sådanne arrangementer,” udtaler instruktørstaben. Ved overrækkelse af de nye grader, bælter, pas og diplomer, blev "Årets Karate-Ka" også proklameret og valget faldt i år på Ea Schleimann. Tillykke til Ea...

- Følgende elever fik tildelt nye grader:
Storm Lorentsen: 9. mon kyu II, Thor Vigant Lorentsen: 9. mon kyu II, Oliver M. Højborg Møller: 9. mon kyu II, Liam Saabye Kure:    9. kyu, Mathias Predescu: 9. kyu, Lukai Solaize Bjørke: 8. Kyu, Andrei Hansen: 8. Kyu, Jonas Edrén Petersen: 8. Kyu, Asbjørn Snedker Jespersen: 8. Kyu, Jonathan Biilmann Hansen: 8. Kyu, Jonathan Meier: 8. Kyu, Jimmy Krebs: 8. Kyu, Philip Saabye kure: 8. Kyu, Sana Renzai: 6. Kyu, Sara Assal Lashkari: 6. Kyu, Marcus Kroner-Wenger: 6. Kyu, Frederik Søndergaard Eildal: 5. Kyu, Oscar Thunø Juncher:  5. Kyu, Veronika Juul-Heider: 4. Kyu, Emil Christian Lauritzen: 4. Kyu, Lova Marquart: 3. Kyu, Denys Bobytskyi: 2. Kyu, Veronika Bobytska: 2. Kyu, Frank Sørensen: 2. Kyu og Tino Schleimann: 1. Kyu... 

Med en vel overstået julegraduering, går Bushi Karate nu (d. 19.12) på julepause. Nu er Bushi Dojo’en lukket for træning resten af året, men vi glæder os allerede til at byde jer velkommen igen i det nye år. Træningen starter op igen mandag d. 5. januar i Dojoèn som er i vores flotte Kampsportscenter med friske og motiverede instruktører. Der vil i januar måned blive en såkaldt "Syge-Graduering" for dem som ikke kunne graduere d. 14. dec. grundet sygdom.

2026 byder også på en masse arrangementer og stævner i både ind- og udland. Størst bliver WIKF Global Cup i Athen til oktober, som er et stilarts Verdensmesterskab i stilarten WIKF.

På vegne af instruktørstaben og klubbens bestyrelse takker Bushi Karate alle medlemmer for deres engagement i 2025 og ser frem til et fortsat stærkt fællesskab i 2026.

Glædelig jul og godt nytår til alle.