• mandag, 1. juni 2026 - 00:00
 - GLADSAXE KARATE CUP 2026


- Flotte resultater til Gladsaxe Cup 2026

Gladsaxe Cup 2026 bød på masser af spænding, flotte Kata-præstationer og stærk kampgejst fra klubbens deltagere. Flere kæmpede sig til medaljer, mens andre fik værdifuld erfaring imod stærke modstandere.

shobu_ippon_2026

- Bushi gruppen lørdag -

Lørdag – Kata:
Guld til Jimmy Krebs i veteranrækken - I kategorien Kata +45 år mænd 10.-4. kyu leverede Jimmy en overbevisende indsats. Han vandt første runde sikkert 5-0 med kataen Heian Nidan. I finalen blev det en tæt affære, men Jimmy trak det længste strå med en 3-2-sejr efter en flot udførelse af Heian Shodan. Resultatet blev en fortjent guldmedalje.

Sølv til Philip Saaby i masterrækken - I kategorien Kata 35-44 år mænd 10-4 Kyu, her leverede Philip også en god indsats. Han vandt første runde 5-0 med kataen Heian Nidan. I finalen var det en noget ulige kamp da modstanderen udførte kata`en Nijushiho (Højt rangerende sortbælte kata) så Philip måtte tage til takke med en andenplads for at udføre Heian Sandan, med dommerstemmerne 0-5. Resultatet blev en velfortjent Sølvmedalje.

Sølv til Albert Leidesdorff efter stærk turnering - I kategorien Kata 16-17 år drenge 3. kyu-dan viste Albert højt niveau gennem hele turneringen. Han åbnede med en 4-1-sejr med Gojushiho Sho og fulgte op med en tæt 3-2-sejr med Kanku Sho. Semifinalen blev vundet sikkert 5-0 med Unsu.
I finalen måtte Albert dog se sig besejret 0-5, også med Unsu, men kunne alligevel glæde sig over en flot sølvmedalje.

Erfaring til Ea Schleimann og My Rosenstrøm - I Kata 16-17 år piger 3. kyu-dan mødte Ea stærk modstand og tabte første runde 0-5 med Jion. Hun fik en ny chance i opsamlingen, men måtte igen se sig slået 0-5. My deltog ligeledes i ungdomsrækken og tabte sin første kamp 0-5 med Heian Jodan. Trods nederlaget sikrede hun sig en flot bronzeplads.

Seniorrækkerne:
I Kata 16-34 år kvinder 3. kyu-dan stillede Ea op endnu en gang, men tabte sin indledende kamp 0-5. I Kata 16-34 år mænd 3. kyu-dan blev det en udfordrende dag for Albert. Han blev diskvalificeret i sin første kamp (nye tiltag i regler om lyde), tabte senere 0-5 i opsamlingen, hvilket rakte til en placering blandt de fem bedste.

Oliver Nielsen måtte desværre udgå på grund af krampe i højre ben under sin udførelse af Gojushiho Sho.

My Rosenstrøm deltog også i denne række og tabte sin kamp 0-5 med Heian Jodan, men sikrede sig alligevel en bronzeplads.

Søndag – Kata og Kumite:
Bronze til Tino Schleimann - På stævnets anden dag startede Tino stærkt i kata. Han vandt sin første kamp sikkert 5-0 med Enpi. I næste runde blev modstanden for stor, og han tabte 0-5, også med Enpi. Resultatet rakte dog til en flot bronzemedalje.

Amanda Nordsted i både kata og kumite - Amanda stillede op i både kata og kumite. I kata tabte hun sin første kamp 0-5 mod en stærk deltager fra Island. Senere på dagen var det tid til kumite. Amanda tabte sin første kamp 0-6 og den næste 3-6. Amanda satte en flot 3-point scoring, men fik ikke dommerstemmerne med. Da der kun var tre deltagere i puljen, kunne hun alligevel tage hjem med en bronzemedalje.

Medaljeoversigt:
🥇 Guld:
Jimmy Krebs

🥈 Sølv:
Philip Saaby
Albert Leidesdorff

🥉 Bronze:
My Rosenstrøm
My Rosenstrøm
Tino Schleimann
Amanda Nordsted

Øvrige pladseringer:
Ea Schleimann - Kata 16-17 år piger 3 Kyu-Dan: no. 7.
Albert Leidesdorff - Kata 16-14 år mænd 3 Kyu-Dan: no. 5
Albert Leidesdorff - SuperKata +14 år mænd 3 Kyu-Dan: no. 5
Ea Schleimann - SuperKata +14 år kvinder 3 Kyu-Dan: no. 9
Tobias Sendevad - Kumite 16-17 år drenge 3 Kyu-Dan +68kg: Top 8
Alberthe Oxvang - Kumite 18-34 år kvinder 3 Kyu-Dan -61kg: no. 5
Amanda Nordsted - Kata 12 år piger 3 Kyu-Dan: no. 5

Gladsaxe Cup 2026 blev dermed endnu et stævne med flotte præstationer, værdifulde erfaringer og flere medaljer til klubbens udøvere. Tillykke til alle deltagere for indsatsen og den flotte repræsentation af klubben. 🥋🏆