­
BUSHI KARATE & COMBAT SPORT
- Flotte resultater til Swedish Karate Open...

Bushi havde i weekenden igen en flok kæmpere til et af skandinaviens største stævner Swedish Karate Open. Bushi stillede med 6 kæmpere der alle kom hjem med metal efter super flotte præstationer.

Laila Delsouz var som den eneste kæmper i kamp lørdag. Laila er inde i en god udvikling og det kan ses på arealet. Laila mødte i semifinalen en kæmper fra Irland, og kæmpede en flot kamp, men måtte se sig besejret 2-1, og dermed fik Laila Bronze.

- Søndag var de resterende Bushi-kæmpere på kampmåtten, hvor Oliver Nielsen var den første der skulle på. I Kata-puljen for kadetter (14-15 år) skulle Oliver møde en god Svensker. Selvom Oliver lavede en flot kata, måtte Oliver se sig besejret. Det blev ikke til flere kampe i Kata-puljen. Oliver stillede senere op i kumite, hvor Oliver i semifinalen skulle møde en kæmper fra Allerød. Her var marginalerne ikke på Olivers side, men Bronzemedaljen var sikret.
swedish open 18- Poster Swedish Karate Open -
swedish 2018 01- Tiffany "Krølben" sætter igen og igen flotte 3-point scoringer -
- Den næste der skulle i kamp var Tiffany Thalsø. I den første kamp viste Tiffany at hun har en flot sparketeknik, idet modstanderen ikke kunne stille noget op mod Tiffany spark. Efter tre flotte spark vandt hun sikkert 9-0. De næste to kampe tabte Tiffany til den svenske mester og en dygtigt kæmper fra Danmark. Det blev derfor til en flot 5. plads.

- Mads Mainz Bendtsen er kommet ind i en god stime, og viste igen at han er i gang med en god udvikling. Mads kæmpede tre gode kampe, hvor han i de to første styrede kampen fra start til slut, og der var ikke tvivl om hans finaleplads. I finalen mødte han dog overmagten i den Norske mester. Kampen var meget jevnbyrdig indtil Nordmanden fik et flot, men lidt heldigt spark ind på Mads. Herefter kunne Mads ikke stille så meget op, men en flot sølvmedalje blev det til.
swedish 2018 02- Mads Bendtsen i kampen om hurtighed, hvem rammer først -
swedish 2018 03
- Oliver Nielsen vinder en flot Bronze i Kumite -
- I kategorien, piger 9 år, skulle Malou Thalsø se om hun kun følge op på sin flotte Guldmedalje fra DM 2018. I de første to kampe gik alt efter planen, og Malou vandt begge kampe sikkert. I finalen ventede en kæmper som Malou flere gange har vundet over, men Malou kunne ikke få sat de vigtige scoringer, og måtte derfor se sig besejret 5-3 i finalen. Det blev derfor til en sølvmedalje til Malou.

- En sølvmedalje blev det også til Freja Mainz Bendtsen efter to flotte kampe. Freja startede dog første kamp meget skidt, og kom bagud 0-3, inden hun vågnede op og fik vendt kampen og vandt 5-4. Finalen blev en meget taktisk kamp, hvor Freja til slut i kampen tog initiativet og prøvede at få scoret. Modstanderens kontraangreb var dog lidt hurtigere og Freja tabte knebent.
   
- Sidste kæmper fra Bushi var Tiffany Thalsø der stillede op i holdkamp med to kæmpere fra andre Danske klubber. Sammensætningen af de tre piger viste sig at være god, og den matching, der skete med modstandernes kæmpere viste sig at være en fordel for holdet. Efter to gode, men spændende matcher kunne Tiffany og hendes holdkammerater få Guldmedaljerne hængt om halsen. Tiffany kom kun i kamp i den ene match, hvor hun sikkert vandt 4-0. Den anden match blev afgjort i de to første kampe, så Tiffany kom ikke i kamp her.

/p.b.
­